Ja, som overskriften siger så går tiden alt for stærkt.. Siden sidst er både Fox og Ea’s træningshold stoppet og Pluto’s stopper på onsdag. Vi har også været til gravprøve med Pluto men det gik ikke så godt…
Som nogen af jer nok ved så havde jeg sidste skoledag den. 16/5.. Og efter sidste skoledag kommer alle eksamenerne så jeg har ikke haft meget tid til overs til hundene eller bare til at være menneske i.. Men nu lysner det igen. Jeg mangler kun 2 eksamener også kan jeg sige at jeg er HHX student!!!
Vi har ikke været særlige synlige hverken på udstillinger eller til tollertræning, men det håber jeg på ændre sig når jeg har fået huen på!!!
Det havde været min mening at jeg skulle have lavet hjemmesiden færdig her i løbet af maj og juni, men tiden har altså været knap så det må vente til at jeg går på rigtig ferie..!!!
Ydermere har jeg valgt at stille Fox til rådighed for passende tæver. Jeg har været ved at undersøge hvordan de forskellige avler gør, og derfor har jeg valgt at stille ham til rådighed for to tæver så jeg har en mulighed for at se hvilke gener han giver vider inden han får lov at være “ordentligt” med i avlen.
Puha, er der nu mere jeg har glemt.. Hmm..
Det håber jeg ikke men regner med at efter den. 24 juni kommer hjemmesiden til at blive opdateret jævnligt igen!!
Jeg har skudt min første buk her til aften og den er til med mit første stykke vildt! Han er ikke vildt stor men lige tilpas, den var noget af en oplevelse! Jeg er også godt brugt efter at have haft nerverne så meget oppe og køre.

Men her er han så, min fine lille 1 års buk!! 
Nu var det sidste gang at vi skulle til træning i Viborg, så det var sidste chance for vi kunne vise alt det vi har lært, næste gang skal vi nemlig mødes et andet sted hvor de skal i vand,
så tror ikke der kommer meget brugbart ud af vores afslutning!
Ea arbejder som altid med en masse fart og glæde, hun er meget opmærksom på hvad der sker omkring hende men, med hårdt arbejde, er vi nu kommet der til hvor hun kan sidde og kigge på de andre arbejder uden at sige noget!!
Dog kan hun fint mærke når det er hendes tur næste gang hvilket gør at hun så kommer med nogle små piv fordi hun bliver utålmodig.
Så der er et stykke arbejde igen..
Her til aften klaret hun lydighedsdelen rigtig flot, men apport øvelserne gik ikke helt godt. Da det var vores tur kørte hun lidt op, men jeg fik hende dog hurtigt ned igen, hun løb lige ud og samlet op, men på vej hjem skulle hun lige løbe lidt energi af sig så hun fik drillet alle de andre hunde med at nu var det altså hende der havde noget i munden… Men jeg kan ikke helt lade være med at syns at det er lidt sjovt!!
Da de andre var gået ned til bilerne gik Ea og jeg en tur op i hundeskoven, jeg arbejder nemlig hårdt på at, det er hende der skal holde øje med hvor jeg er og ikke omvendt, og det er det område helt kanon til!! Og hun er ved at være rigtig dygtig til det!! Der var kun en gang hvor jeg var nød til at gemme mig, ellers holder hun meget fin kontakt med mig!! Det et bare dejligt!!! Min lille superhund!!!!! 
Ja, jeg har ikke lige fået skrevet noget her i weekenden, men jeg har siddet med hovedet i bøgerne, nu nærmer sidste skole dag sig jo…
Men lørdag havde jeg er rigtig dejlig dag, vi startet med at køre til Ulfborg hvor jeg skulle til riffelprøve, og der bestod jeg med 6 ud af 6 mulige kugler i skiven og der ud over fik jeg ros for min ro og våbenhåndtering.!
Da jeg så var færdig i Ulfborg kørte vi ned for at sige hej til alle de glade toller-folk og toller der havde fundet deres vej til working weekenden, og nøj hvor var jeg misundelig, men det nytter ikke noget nu når jeg skal ha læst så meget op.. Men næste år kommer vi med!!! Det er helt sikkert!!! 
I går var jeg til træning med Pluto, vi skulle mødes i Fussingø hundeskov hvor vi skulle øve noget lydighed og apport. Der efter skulle vi ned til vandet så de ku få lov at lave nogle vand apporteringer. Og nøj hvor var jeg stolt af lille Pluto, han svømmet rigtig flot ud og hentet dummyen og den kom med helt op på land selv om at det var en 500grams dummy..!!
Vi havde også de 4 hanhunde til at løbe løs og lege på vej ned til vandet og meget kan man sige men, Pluto klaret det bare til ug!!
Så det var bare dejligt at se på!!
Ea, min lille prinsesse, bliver bare ved med at udvikle sig med storm skridt! Det er lidt skærmene og tænke på hvor meget hun har forandret sig på de sidste 2 måneder.
Her til aften var vi taget til træning i Viborg og som sædvanlig går det hele bare godt (næsten). Vi fik lavet indkald, lydighed, bliv øvelser også fik vi gået noget fri ved fod!!! Og hun er sej til det hele synes jeg
Det jeg nok er mest glad for er at hun er næsten holdt op med at have lyd på når vi træner, så det er bare kanon!!
Fox og jeg har været af sted til træning her til aften. Vi startet med at være et hold på 4 der skulle gå mens der var skud og flyvende dummyer, det var meget hårdt for Fox hvilket også resulteret i at han var meget let i r…. men det er vel forståeligt nok..
Så byttet vi med det andet hold så vi skulle i gang med markeringerne, og som sædvanligt synes Fox at der var 1000 ting der var mere spænde end det han skulle.. Men de blev da alle sammen hentet og afleveret til hånd, så det gik.
Så var der pause, nu hvor der er lyst så længe holder vi pause midt i, i stedet for at spise kage bagefter, og jeg tror det er beder for Fox på den her måde..!
Efter pausen skulle vi starte med et fritsøg, jeg var meget spændt på hvordan det ville gå, fordi sidste gang vi trænet fritsøg gik han bare ud og viste mig hvor vildtet lå også gik han tilbage til mig.. Så det var med noget kriller i maven jeg sendte ham ud, og til min store overraskelse løb han du og samlet op og kom lige hjem!!! Min kæbe hang helt nede ved jorden!!!
Han fik lov og hente 4 også stoppet vi, men nøj hvor er jeg stolt af ham!!!!
Som sidste punkt skulle vi ned til vandet, og jeg var godt klar over at Fox ville have meget svært ved at se på de andre arbejde men besluttet mig for at vi skulle ned og kigge på alligevel, og ganske rigtigt så kom der nogle frygtelige skrig og en masse andre lyde fra ham..
Men han lære det nu nok (en gang)
Fox fik en del vandmarkeringer og han nød at hente hver og en af dem!! Så det var dejligt at se!!! 
Råby jagthundeklub afholdte igen i år drive-in skue, og efter som Peter og Pluto snart skal i liden valgte vi at melde dem til for at se hvordan Pluto tager det hele i ringen.
Personligt synes jeg han gik super godt med rigtig flot haleføring, dommeren var ikke lige den der havde bedste styr på tandvisningen så det gik ikke så godt..
Til min store overraskelser fik Pluto kun en 2. præmie, fordi dommeren synes at han var for feminin.. Men det er jo kun hans mening, og han kender ikke racestandarten så er det vel fair nok…
Men det vigtigste vi lærte i går var at han sagtens kan trave, han fint kan stå og at han godt kan koncentrer sig selv om at der er andre hunde der står lige op af ringen..!! 
I søndags var vi så til sporprøve og jeg synes faktisk at det gik helt godt. Vi skulle mødes ved Fussingø slot og derfra skulle vi køre et stykke ud i skoven hvor der blev forklaret hvordan dagen skulle forgå og der skulle trækkes lod om sporene osv.
Efter et par timer var det så vores tur, vi skulle et stykke ind i skoven hvor vi så ville finde vores “dommer og stifinder”. Men på vej derned af kom jeg i tvivl om vi skulle til højrd eller venstre, så jeg begyndte og stresse lidt, og det gik lige ned gennem linen og ned til Fox som reagerede ved at køre helt op.
Så da vi endelig kom frem til start punktet, var Fox helt oppe og køre, men jeg fik ham hentet lidt ned så han var i stand til at arbejde.

Den første del af sporet lå på en skovsti, og Fox gik rigtig flot
Da vi kom til det første knæk vælger Fox at fortsætte lige ud og nylig knække nogle meter længre henne, af hvad jeg kunne se så var han gået over på en rådyrveksel i stedet for sporet. Så der havde vi et tab.
Vi blev kaldt tilbage og jeg kunne se på Fox at det stress fra tidligere stadig havde sit tag i ham så jeg gav ham en pause ude på sporet inden vi gik videre. Da han havde genfundet sin ro gik det bare derud af
Da Fox nået sporslut opførte han sig lige som han gør når han jager mus, og jeg stod i en dårlig vinkel så jeg kunne ikke se at det var sporslut.. Men pga hans underlige opførelse går jeg frem og ser hvad han laver, og der fandt jeg ud af hvorfor han opførte sig så underligt. Det var en klov og ikke et skind som han er vant til. Også var den fyldt med skovmyger!! AD AD…!!!! Jeg kan godt forstå hvorfor han ikke vil lege med den!!
Mandag kom vi ikke til træning fordi Fox havde fået en flåt til at sidde på hans øjenlåg som irriterede ham meget, så jeg valgt at blive hjemme og lade ham komme sig over det.
Tirsdag var jeg så til træning med Ea og som sædvanligt var hun bare kanon til lydigheden og knap (læs slet ikke) så dygtig til apporten. Men vi tager det i stiv arm og glæder os over de små fremskridt der er!! Hun er rigtig god til at tage kontakt til mig, og er for mig noget af det vigtigste!!
I dag har vi så været til udstilling i Stepping, og Ea klaret det bare rigtig godt hun fik SL og blev 2. vinder så jeg er meget stolt af min lille prinsesse!!
Da jeg skulle have Fox i ringen kunne jeg godt mærke på ham at han havde hovedet fuld af ballade.. Så linjen var ligesom lagt da han smider sig ned og ligger og ruller rundt… Hmm… Ydermere så fandt dommeren en masse fejl på ham som jeg aldrig har fået at vide før, så til stor chok for mig fik han kun et sufficient.. Det var ikke lige hvad jeg havde regnet med eller håbet på.. Men som Anne Marie sagde til mig “Den dommer, den dag” og det har hun ret i, de har jo alle deres forskellige meninger..
Jeg skal til spor prøve på søndag så nu var det sidste chance for at nå at gå et spor inden.. Så, jeg tænkte at nu skulle det være, så jeg havde Peter til at være stifinder også lagde jeg selv sporet og det blev 400 meter..
Jeg var meget spændt på hvordan han ville opføre sig eftersom han aldrig har været på så langt et spor! Da sporet havde lagt lidt over en time kørte vi ud og satte ham på. Han startet kanon op og gik lige på sporet til trods for det var meget svært fremkommeligt terræn!
Han kom lidt i vanskeligheder da sporet gik igennem en lysning på ca 80 meter, hvor der var nogle græstuer osv. men han klaret sig igennem og da han kom ind i skoven igen fortsatte han i samme flotte stil!!
Endnu et plus, jeg synes selv at jeg er blevet væsentligt bedre til at læse ham og bedre til at stole på ham!! Så nu glæder jeg mig helt vildt til på søndag!!! 